Daughter : If You Leave
Udgivet på 4 AD, marts 2013
Ovenpå to meget spændende minimalistiske EPere, og en følsom smuk koncert på Gloria scenen under sidste års Roskilde Festival, oveni dette så udgives bandets debut på et af verdens mest stilsikre pladeselskaber 4 AD, så var mine forventninger meget store, da folien blev flået af pladen og med et stort smil sat til afspilning. Det giver næsten sig selv at “If You Leave” ikke er en happy-go-lucky-skive.
Daughter tager os med på en rundtur i forliste kærlighedsforhold, brudte løfter, sindets kringlede mørke kroge, og dermed lader lytteren føle den smerte, som er forbundet med den umulige kærlighed. Det er melankoli af højeste karat, ægte og dybtfølt. Det er lige før at ti numre i et hug, er i overkanten. Jeg måtte tage en lille pause mellem side A og B for at luft til hjernen, og ro til at fordøje de første fem meget følsomme og intense numre.
Side A’s første skæring “Winter” sætter rejsen mod dybderne i gang. Elena Tonras skrøbelige, og alligevel stærke, sikre stemme, lægger sporet for den tur, lytteren sammen med Daughter skal ud på. En smertefuld rute, uden på noget tidspunkt at blive klynkende, patetisk eller uvedkommende:
“Drifting apart like two sheets of ice, my love
Frozen hearts growing colder with time
There’s no heat from our mouths
Please take me back to when I was yours”
Så er vi i gang! Kuldegysningerne kommer og går i de næste 44 minutter, inden der rundes af med
“If you leave, When I go
You’ll find me, In the shallows.
Lying on my back,
Lying on my back,
Watching stars collide”
Hvis man kan tale om et festfyrværkeri i kærlighedssmerte, så har Daugther produceret dette. Det er såvel musikalsk, som tekstmæssigt, knivskarpt. Siden EPerne, er lydbilledet blevet noget bredere og mere nuanceret. Det er som The XX møder Sigur Ros, og så alligevel ikke helt. Det er indie, det er shoegaze, der er elektronisk, det er storladen minimalisme, det er rock, det er vel egentlig bare Daughter! De får hermed sat et solidt aftryk i verdenen med denne debut. Instrumenteringen er egentlig meget sparsom, men produktionen meget vidtfavnende. Trioen, der udover Elena, tæller Igor Haefeli og Remi Aguilella, spiller på guitar, trommer, masser af lyde og elektronisk, samt Tonras stemme, der fungere som en selvstændig stemnings katalysator, og på den måde bliver sit eget instrument på “If You Leave”.
Der slippes stort set intet lys ind i “If You Leave”, og det gør absolut ingenting, for dette album er så nærværende og gennemført, at ord faktisk bliver lidt fattige. Det skal høres! Nyd melankolien og fordybelsen i smerten, for det gør efterfølgende smilet så meget større.
Underneath the skin there’s a human
Buried deep within there’s a human
And despite everything I’m still human
But I think I’m dying here
De ti numre indfrier til fulde mine store forventninger. Det er en ekstraordinær helstøbt debut skive, de har fået landet her. Jeg glæder mig usigeligt til at genhøre Daughter, når de spiller på dette års Northside Festival – og igen i Vega til november. På Northside spiller de desværre ikke, når mørket er faldet på, men lur mig, om der ikke sker det samme på scenen i Århus, som i min stue. Når først Tonra åbner munden og bandet spiller, så går solen ned, uanset hvornår på dagen og kloden man befinder sig i selskab med Daughter.
Rating 8/10