Jim James : Regions Of Light And Sound Of God
Udgivet på V2 Records, februar 2013
180 gram vinyl plus CD, en udmærket ordning, Ipoden skal jo også fodres, så der kan lyttes til musikken også uden for stuens trygge vinyl-ramme. Endvidere giver det virkelig syn for sagen, at lytte til den markante klang forskel der er på fra CD til Apple-format i forhold til at høre vinylen på den rigtige lydstyrke på anlægget.
Normalt gør Jim James det som frontmand hos My Morning Jacket, et af mine favoritbands, der gennem et tiår har udviklet sig fra klassisk americana til spændende amerikansk rock med elektroniske elementer. Dette album er ikke endnu et My Morning Jacket opkog selvom der i enkelte passager er gensynsglæde med elementer fra seneste album Circuïtal, udgivet 2011.
Første gang jeg sætter albummet i rotation virker det som en meget rodet affære, det synes som om Jim James forsøger alt og når meget lidt, der mangler form og konsistens. Altså et album, der ikke bare sidder i skabet efter et enkelt eller to lyt.
I skabet kommer den dog, og det meget sikrere ned jeg umiddelbart havde troet ved første lyt. Med sine mange virkemidler og i sin velproducerethed så pirrer pladen efter første gennemlytninger til lige, at lade den køre en runde mere på 33 omdrejninger. For hver eneste gennemlytning sker det særlige, at numrene der før syntes tilfældigt smidt rundt i alle verdens hjørner, åbner sig bid for bid eller måske snarere lag for lag, for der er utrolig mange lag i Jim James første solo-udspil. Hver eneste gennemlytning giver nye nuancer og afslører nye facetter af James kunnen, og meget sikkert afspilning efter afspilning viser det sig at første indtryk var en alt for hård dom, efter utallige gennemlytninger sidder jeg pludselig med en sort sag, der kunne end med at blive et af årets bedste og flotteste albums strømmende ud af højtalerne.
Jim James sparer ikke på noget, der er strygere i den helt store 50er stil, dette er en amerikansk album skal vi huske, selvom det ikke er klassisk musik, så veksler James mellem tenor-sang og sin helt egen version af croon anno 2013, en anelse psykedelisk rockende, soulet, ja nærmest jazzet, på sine steder, tyst og alligevel larmende og fyldigt, lækkert elektronisk garneret med saxofon, strygere og synth, tilsat fuglekvidder og andre lydeffekter. Numrene ruller sig bare ud lag for lag, det er en plade, der på mange måder gør en glad i låget, uden dog at Jim James på noget tidspunkt mister sin alvorlige sydstats indie-attitude. De alvorlige tekster, der kredser omkring det religiøse og det at leve livet. Hjertesorg, konstant søgen og alligevel at finde roen, vi tages med fra State Of The Art til Dear One, Know To Know, hvor Side A slutter med den simple, men meget kraftfulde A New Life. På All Is Forgiven har James “followed all the wrong dreams” for til sidst at slutte af med Gods Love, meget vedkommen og tankevækkende tekster og melodier. Om han er ramt af en eller anden form for vækkelse af religiøs karakter vil jeg arbejde på at finde ud af når først pladen har sat sig, indtil da nyder jeg i fulde drag albummet.
Efter ikke længere at have styr på hvor mange gange pladen har været vendt og spillet, er de 9 numre gennemlyttet så voldsomt, at andre skiver ville have krævet en pause, men sådan er det ikke med dette album, numrene fylder i stuen og skifter karakter som jeg arbejder med lytningen af albumet, 9 numre er på en måde alt for lidt og på mange måder en kæmpe mundfuld. Det er sjældent, at en skive rører mig på den måde, jeg er solgt. Det viser sig, at jeg sidder med et album på pladespilleren, der ikke er ved at fare vildt i flere forskellige retninger, men tværtimod er en magtdemonstration i at kunne håndtere genrene og dens mange artede virkemidler, Jim James er som med My Morning Jacket en ener. Jeg tror det bliver meget svært, på min pladespiller, at nå højere i 2013 end der oppe hvor Jim James har placeret sig med dette eftertænksomme og avancerede pletskud af en første soloudgivelse.
Rating 10/10